Historie. 

 

Odder Tennisklub er stiftet den 27. februar 1907, og er dermed en ældre dame på over 100 år.

Klubben kunne fejre et flot 100 års jubilæum i 2007, med bl.a. besøg af Caroline Wozniacki, som gav tennisinstruktion til klubbens ungdom og spillede en opvisningskamp.

Klubbens 2 første grusbaner var beliggende ved Rathlousdals Alle, tær ved åen. Men i 1944 kunne klubben flytte til Parkvej, Odder Stadion, hvor der blev anlagt 3 rødgrusbaner. I løbet af 80-erne og 90-erne blev der yderligere anlagt 4 grusbaner, og det var under den store medlemsfremgang, hvor klubben var tæt på 500 medlemmer.